23948sdkhjf

Verdensberømt plantebaseret burger lander i Irma

Som det første supermarked i Danmark kan Irma nu tilbyde kunderne "verdens mest populære og anderkendte plantebaserede burger", The Beyond Burger fra Beyond Meat.

Det fortæller Coop i en pressemeddelelse. 

Den er 100 procent plantebaseret, uden gluten og uden soya, kendt som den burger, der smager og ligner en kødbaseret bøf mest.

Den kommer fra burgerens eget hjemland, USA, hvor den er et kæmpehit.

- Vi mærker en stærkt stigende efterspørgsel efter flere plantebaserede fødevarer af høj kvalitet. Med The Beyond Burger, opfylder vi et stort ønske ikke alene fra vores veganske kunder, men også fra det stigende antal forbrugere, der skærer lidt ned på kødet og supplere med plantebaserede alternativer, siger Søren Steffensen.

The Beyond Burger sælges sammen med kød fra slagterafdelingerne i Irma fra 8. juli.

Tal fra Coop Analyse viser, at danskernes interesse for plantebaserede varer er 3-doblet siden 2012. Og fra 2017-2018 steg salget med 18 procent.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11